Altid i bevægelse

Kontaktinformation

Mail:
info@dgi-byen.dk

DGI Byen tror på aktive fællesskaber og nærværende værtskab

Vi skaber rum, hvor mennesker bevæger hinanden - det kan være på boldbanen, men også i møderummet og foran koncertscenen. Vi udvikler bevægende oplevelser og aktiverer vores gæster i sociale fællesskaber, der skaber fysisk og mental energi. Vi byder ikke altid på kaffepause, men i stedet på kunstpause hos vores kulturpartner, Fotografisk Center og i vores store fotoudstillinger i Øksnehallen. Vi er nysgerrige, innovative og inkluderende, og hos os mødes forældre, foreningsmedlemmer og forretningsfolk. Vi tror nemlig på, at de bedste oplevelser skabes i det samspil mellem medarbejdere, borgere, foreninger og virksomheder, der er helt særligt for netop DGI Byen.

Vi har fokus på at udfolde det mangfoldige menneskeliv, og det betyder, at vi engagerer os i vores relationer med gæster, kunder og interessenter. Vi lytter og samskaber, men sætter også selv vores mærke på byen. Vi er engagerede i vores lokalområde, Vesterbro og Kødbyen, og tager ansvar for bydelens udvikling. Vi er proaktive og nysgerrige, og forsøger hver dag at leve op til vores ønske om at engagere vores gæster gennem bevægelse i mange former.