
BALLance & Breath
Dato
15. januar
Tidsrum
17:00 - 19:00
Deltag i en sansende og nærværende workshop, der kombinerer de specialudviklede BALLance-bolde med guidede åndedrætsteknikker.
BALLance & Breath – en 2-timers workshop for krop, åndedræt og velvære.
BALLance & Breath er en sansende og nærværende workshop, hvor BALLance-bolde og guidet åndedræt smelter sammen til en dyb, forløsende træning.
Du slipper spændinger, genfinder balance og giver kroppen optimale betingelser for restitution. Med de specialudviklede BALLance-bolde arbejder vi blidt og effektivt med ryg, nakke og skuldre – mange mærker allerede efter første session mere plads og øjeblikkelig lettelse.
Åndedrættet kobles til bevægelserne og guider nervesystemet mod ro, så effekten forstærkes. Du får simple, virkningsfulde teknikker, du kan tage med hjem – til mere ro, bedre kropsbevidsthed og en sund, afbalanceret holdning.
Mød instruktøren: Rikke Wolgast
Rikke Wolgast er importør og ejer af BALLance Danmark ApS og har arbejdet med kroppen – både fysisk og mentalt – i mange år. Hun driver eget trænings- og yogastudie og underviser både private og virksomheder. BALLance er et unikt kropskoncept, udviklet i Tyskland af lægen Dr. Tanja Kuhne og anvendt internationalt i over 10 år. Konceptet udbydes i Danmark gennem eksklusivt uddannede BALLance-udbydere. Rikke Wolgast oplevede selv BALLance på egen krop og var ikke i tvivl om konceptets effekt allerede efter én behandling. I dag står hun bag agenturet i Danmark med ønsket om at gøre en mærkbar forskel for mange mennesker gennem enkle øvelser og et sæt specialdesignede bolde.





