Gå til indhold

Job og karriere i DGI Byen

Bliv en del af noget større

I DGI Byen får du ikke bare et job. Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor vi arbejder sammen på tværs af fagligheder – livreddere, teknikere, kokke, tjenere, projektledere og mange flere – som hver især spiller en vigtig rolle i det nærværende værtskab og skabelsen af mindeværdige oplevelser for andre.

DGI Byen er en formålsdrevet organisation, der hver dag arbejder for at forbedre sundheden og livskvaliteten for københavnerne. Vi arbejder kommercielt, men overskuddet geninvesteres i at inspirere og motivere københavnerne til en sundere personlig livsstil. I DGI Byen bliver du ikke alene medarbejder og kollega – du bliver rent faktisk også medskaber af bedre sundhed og trivsel for borgerne i København. Det er drivkraften bag alt, vi gør – fra det første smil i receptionen til den sikre badevagt, det sunde måltid og den velfungerende teknik bag kulisserne.

Her passer vi på hinanden og skaber plads til både fleksibilitet, trivsel og fælles ansvar. Vi tror på potentiale, udvikling og muligheden for at vokse – både i jobbet og som menneske.

Med fysisk, social og mental sundhed som omdrejningspunkt, er vi selv ambassadører for den sunde livsstil. Hverdagen kan være travl og kompleks, men den er også meningsfuld og fyldt med plads til initiativ og dedikation.

Som en del af vores fokus på sundhed og arbejdsglæde, har alle medarbejdere mulighed for at dyrke en times sundhed i arbejdstiden hver uge – fordi vi tror på, at balance og energi smitter positivt på alt, vi gør. Og så gør vi det hele med passion – for mennesker, for kvalitet og for at skabe noget, der betyder noget.

Ambitionen er, at DGI Byen er Danmarks sundeste arbejdsplads, hvor vi er med til at gøre en forskel.

DGI Byen – altid i bevægelse.

Kontakt os

Har du spørgsmål til en aktivitet, mødelokaler, billetkøb, tilmelding, priser oa. så find den facilitet din henvendelse vedrører i linket.

Husk, du kan altid få skræddersyet en aktivitet, hvis I er en gruppe.

Vi glæder os til at hjælpe dig på vej.

Find din facilitet her

Hold dig opdateret
tilmeld vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev og hold dig opdateret på hvad der sker i DGI Byen, samt modtage spændende viden og inspiration til fysisk, mental og social sundhed.