
DGI Byen sætter spot på livet som pårørende med Maria Månson
Dato
15. september
Tidsrum
19:00 - 21:00
Sted: Tietgensgade 65, 1704 København V
Hvordan håndterer man kærlighed, magtesløshed og hverdagslogistik i rollen som pårørende til en, man har kær?
Hver tiende pårørende i Danmark bruger 10 timer eller mere om ugen på opgaver i rollen som pårørende, og langt de fleste oplever, at det påvirker både deres arbejdsliv og deres eget helbred og trivsel. Næsten halvdelen af alle voksne danskere har erfaring som pårørende, og mange bliver det flere gange i løbet af livet.
Maria Månson deler i dette foredrag både egne erfaringer og perspektiver fra samtaler med mange andre pårørende baseret på hendes podcast "Din Hånd i Min".
Til foredraget vil du få svar på...
Hvordan passer man på sig selv, når rollen kan tage så meget af ens tid og energi?
Hvad stiller man op med de forbudte følelser, der kan dukke op undervejs?
Efter foredraget følger en faciliteret samtale med publikum, hvor der er plads til refleksion, spørgsmål og udveksling af erfaringer i et trygt rum.
Foredraget henvender sig til dig, der er pårørende, fagperson, arbejder i en forening eller på en arbejdsplads, der ønsker indsigt, fællesskab og konkrete greb til at forstå og navigere i en ofte overset og krævende rolle.
| 18:30 | Dørene åbner |
|---|---|
| 19:00-20:00 | Foredrag del 1 |
| 20:00-20:20 | Pause - cafeen er åben. |
| 20:20-21:00 | Foredrag del 2 inkl. spørgsmål fra publikum |
| 21:00 | Tak for i dag |