
Almenyttige akiviteter
Tak for støtten til alle jer der hver dag benytter vores faciliteter

Se herunder hvordan vi omsætter vores overskud til sundere fællesskaber for børn, unge, voksne, seniorer - og udsatte i København.
Hver aktivitet du deltager i, har et større formål
Derfor gør det en forskel
Når du vælger DGI Byens faciliteter til fritidsaktiviteter, konferencer eller events, bliver I en aktiv medspiller i DGI Byens mission: at styrke sårbare københavneres trivsel, sundhed og fællesskab.
Her kan du se et udsnit af de projekter og aktiviteter, som jeres valg er med til at gøre mulige.
Sammen skaber vi et sundere og mere levende København.
Vejen til din helt egen forebyggelse
Træning, bevægelse, fællesskab for hele familien
Se alle tilbuddene
Sygt Stærke Drømme - DGI Byen støtter unge stemmer
Overskuddet fra aktiviteter i Øksnehallen er med til at muliggøre meningsfulde initiativer i hele DGI Byen
– for eksempel Sygt Stærke Drømme
Sygt Stærke Drømme skildrer 12 unge med alvorlig eller kronisk fysisk sygdom fra SygtStærk, der deler deres fremtidsdrømme i ord, billeder og lyd. Drømme kender ingen grænser – det gør systemet desværre nogle gange. Det kan og skal vi gøre bedre!
Derfor er vi glade for at have bidraget til at Sygt Stærke Drømme kunne blive udstillet her i DGI Byen, hvor vi sammen med SygtStærk også markerede åbningen med en rørende og stærk fernisering. En aften fyldt med stemmer, mod og håb – midt i et hus, der netop handler om fællesskab, bevægelse og muligheder.
Et sundt foreningsliv med støtte fra DGI Byen
DGI Byen er sat i verden for at styrke fællesskaber, bevægelse og trivsel. Derfor bliver en del af overskuddet fra aktiviteter i Øksnehallen geninvesteret til at forbedre faciliteterne for de knap 65 af Københavns Kommunes institutioner og foreningers motionsliv, som har DGI Byen som hjemmebane.

Hvad kunne man ikke prøvetil vores Sportsfestival?
Da DGI Byens Sportsfestival 2026 løb af stablen, summede hele DGI Byen af liv, latter og bevægelsesglæde. Børn, voksne, venner og familier fyldte hallerne for at prøve nye aktiviteter, udfordre sig selv og have det sjovt sammen. Med mere end 50 forskellige aktiviteter var der noget for enhver smag. Nogle kastede sig ud i en ny sportsgren for første gang, mens andre genopdagede en gammel interesse. Fra boldspil og kampsport til yoga, dans og brætspil blev dagen en hyldest til nysgerrigheden og glæden ved at bevæge sig. Det bedste var dog ikke antallet af aktiviteter, men de mange mennesker, der mødtes omkring dem. En dag, hvor det vigtigste ikke var, hvad man var god til, men at man havde lyst til at være med.

Vesterbro spiser sammenFællesspisning og Linedance
Da Folkehuset Absalon og DGI Byen inviterede til Vesterbro Spiser Sammen, blev Øksnehallen fyldt med langborde, fællesspisning og nye møder mellem mennesker fra nær og fjern. Gæsterne delte et måltid side om side, hvor maden blev sendt rundt ved bordene, og samtalerne opstod på tværs af alder, baggrund og bekendtskaber. Efter middagen fortsatte aftenen med fælles linedance, hvor alle kunne være med, uanset erfaring på dansegulvet. Vesterbro Spiser Sammen var en aften, der viste, hvordan noget så enkelt som mad og dans kan bringe mennesker tættere på hinanden og styrke fællesskabet i bydelen.

Motorikfestivalfor de små
Da DGI Byen inviterede til Motorikfestival, blev vores haller fyldt med leg, bevægelse og nærvær for de yngste københavnere og deres familier. Festivalen samlede børn i alderen 2-5 år og deres forældre til to dage med oplevelser skabt med fokus på motorisk udvikling, fællesskab og aktive stunder sammen. Gennem festivalen kunne familier udforske forhindringsbaner, rytmik, dans, kreative aktiviteter og sansemotoriske lege i trygge rammer. Der var plads til både høj energi og rolige pauser. Festivalen bød også på særlige oplevelser med blandt andre Gurli Gris, Gustav og Kaptajn Sjov samt en række aktiviteter ledet af instruktører og samarbejdspartnere med fokus på børns trivsel, læring og bevægelsesglæde. Men Motorikfestivalen handlede om mere end aktiviteterne alene. Den handlede om at skabe rammer for kvalitetstid mellem børn og voksne og om at styrke glæden ved bevægelse fra en tidlig alder. Hver gang du besøger DGI Byen, er du med til at understøtte fællesskaber, sundhed og bevægelse for københavnere i alle aldre. Det kalder vi team spirit.

Omkring Vesterbro- Vores egen musikfestival
Da vores musikfestival, Omkring Vesterbro, indtog Kvægtorvet foran Øksnehallen, blev bydelen samlet til tre dage med gratis musik, lokale oplevelser og fællesskab. Festivalen blev skabt i samarbejde mellem DGI Byen og Musikforeningen Vesterbro for at hylde den lokale musikscene og de fællesskaber, der gør Vesterbro til noget særligt. Gennem festivalen kunne gæster opleve alt fra kor, rap og rock til familieaktiviteter, loppemarked, street food og børneunderholdning. Både nye talenter og etablerede kunstnere indtog scenen og skabte liv på festivalpladsen gennem hele weekenden. Omkring Vesterbro viste styrken i de lokale fællesskaber og den kreative energi, der præger bydelen. En festival, hvor musik, kultur og mennesker mødtes i hjertet af Vesterbro.

Fællesskabsfestivallen Sammen i byen
Da DGI Byen inviterede til Sammen i Byen, samlede vi københavnere til en dag med fællesskab, inspiration og nye møder på tværs af interesser og baggrunde. Festivalen bød på talks, workshops, musik, fællesspisning og aktiviteter med fokus på trivsel, livskvalitet og fællesskab. Her var plads til både fordybelse, samtaler og nye relationer i et inkluderende rum, hvor alle var velkomne. Sammen i Byen viste, hvor meget der kan opstå, når mennesker mødes om nysgerrighed, samtaler og fælles oplevelser. Den slags fællesskaber er med til at gøre København til en stærkere, mere levende og mere inkluderende by. Det er netop den udvikling, vi ønsker at bidrage til gennem de oplevelser, vi skaber i DGI Byen.

Den storebordtennis dag
Da foråret ramte Vesterbro, inviterede Folkehuset Absalon og DGI Byen til en dag fyldt med fællesskab, bevægelse og bordtennisglæde. Her samlede vi børn, unge, voksne og seniorer til Den Store Bordtennisdag, hvor alle kunne være med. Uanset om man greb et bat for allerførste gang eller havde mange års erfaring fra klub- og turneringslivet, var der plads ved bordene. Gennem hele dagen summede Øksnehallen af aktivitet. Der blev dystet i turneringer, spillet rundt om bordet, trænet teknik, udvekslet gode råd og skabt nye relationer på tværs af alder og niveau. Den Store Bordtennisdag var med til at vise, hvordan sport kan samle mennesker og skabe møder, der ellers ikke ville have fundet sted. Men dagen blev kun en succes på grund af alle dem, der deltog.

Vesterbro Cup- fodboldturnering
Da DGI Byen, Mændenes Hjem og OMBOLD gik sammen om at skabe Vesterbro Cup, var målet at samle mennesker på tværs af livssituationer gennem fællesskab og fodbold. Gennem fælles træninger og et afsluttende stævne på Kvægtorvet ved Øksnehallen blev fodbolden brugt som et samlingspunkt for lokale aktører, frivillige og borgere. Her mødtes mennesker, der ellers sjældent krydser hinandens veje, om bevægelse, respekt og gode oplevelser. Vesterbro Cup handlede om meget mere end kampene på banen. Arrangementet skabte nye relationer, styrkede fællesskaber og gav mennesker i udsatte positioner mulighed for at blive en del af et inkluderende idrætsfællesskab. Samtidig viste dagen, hvordan samarbejde mellem lokale organisationer kan være med til at gøre en positiv forskel i bydelen.

DGI BYEN INVITERER TILJUL på kvægtorvet
Da 2025 gik på hæld, samlede vi hele Vesterbro til en aften fyldt med julehygge og fællesskab. Her inviterede vi til et juletorv, et sted, hvor man gratis kunne deltage med hele familien og samles omkring et bålsted. Mere end 400 københavnere lagde vejen forbi vores tilbagevendende juletorv, hvor indhold og program blev sponsoreret af DGI Byen og boderne med julepynt af Mændenes Hjem og af Reden. Det styrkede vores fællesskab. Men vi ville ikke kunne have skabt vores juletorv, hvis det ikke var for alle vores gæster. Uanset om du er til padel eller svømning. Konferencer eller kunst. Fagligt fællesskab eller god forening. Hver gang du kommer til DGI Byen, gør du også noget godt for andre. Det kalder vi team spirit. Det gør at vi kan hjælpe udsatte og skabe et endnu bedre København for alle.

Vi talte om fremtidentil vores VALGFESTIVAL
I Øksnehallen, i anledning af KV25, skabte vi et rum, hvor københavnerne kunne møde politikerne i øjenhøjde og tale om byens fremtid. Vi tilbød Constructive Institute at de måtte benytte vores lokaler, for at kunne samle københavnerne under ét tag. Borgmesterkandidaterne indtog scenen og delte deres visioner, og sammen blev vi klogere på, hvilken vej hovedstaden skal gå. Selv de mindste fik lov til at stemme på deres yndlings Ramasjang-karakterer, og opleve følelsen af at deltage i et samfund. Et samfund med plads til os alle. Valgfestivalen kan kun lykkes, fordi at vi, i DGI Byen, bruger vores overskud til at give tilbage. Dermed er det alle vores gæster, som er sammen om at skabe dette fællesskab.

Fællesskab og trivsel og masser af kreative timer med byens børnHalloween og Efterårshygge
Til årets efterårshygge foran Øksnehallen samlede vi 300 børn og voksne til DGI Byens gratis Halloweenfest. Hallen blev forvandlet til et (u)hyggeligt univers med græskarværksted, ansigtsmaling og kreative aktiviteter for de mindste. Omkring 100 billetter blev doneret til Det Nationale Sorgcenter, Børneulykkesfonden og Enestående Forældre – for at give flere børn en fælles oplevelse med deres familie. Maria Blankensteiner, direktør i Enestående Forældre, fortæller: “Vi er utroligt glade for samarbejdet med DGI Byen, som har givet forældre mulighed for at invitere deres børn til halloween uden at skulle have penge op af lommen.” Halloween i Øksnehallen viser, hvordan DGI Byens overskud bliver til oplevelser, der styrker trivsel, fællesskab og bevægelse i København.

Fællesskab og folkesundhed
Oplevelser med mening
DGI Byen danner rammen om en lang række kulturelle og sundhedsorienterede events – både vores egne og dem, som ildsjæle og aktører udefra skaber.
Når Øksnehallen summer af liv, er det ikke kun en oplevelse for dem, der deltager – det skaber også et økonomisk overskud, som vi investerer tilbage i huset. Det gør det muligt at holde priserne nede, åbne dørene for flere og sikre gode faciliteter til gavn for byen.


Plant Food Festival

J-popcon
Udstillinger realiseret med støtte fra DGI Byen og Øksnehallen

Copenhagen by Bike
2025

Copenhagen Sneaker Days
2024

Byen fra skyen
2023

New Worlds Emerge
2022

Graffiti
2019

Exposure
2018

Gadefotografi
2017

Africa Reframed
2016

Surface
2015

National Geographic 125 år jubilæumsudstilling
2013

Ikoniske fotografier - Steve McCurry
2012

Love Me - Zed Nelson
2010

Closer
2009
