0 Resultater
0 Eventkalender
0 Resultater
0 Eventkalender
VandCamp i DGI Byen er en sjov og aktiv ferieaktivitet for børn i alderen 7-13 år. Vi har pakket programmet med masser af spændende aktiviteter og lege - primært i vand, men også på land. Så hvis dit barn er en vaskeægte vandhund, så bliver denne camp et hit!
I Vandkulturhuset vil tiden blive brugt på undervisning, lege og udspring, og aktiviteterne på land vil have afsæt i det sociale, legende og konkurrerende.
Børnene er i vandet to gange om dagen i 45-60 minutter, hvor de bl.a. kan se frem til undervisning, lege, udspring og meget mere. Der vil være spændende udfordringer, som man kan deltage i, hvis man har lyst, og vi lover, at der bliver aktiviteter, der kan få smilet frem hos enhver!
Program
Undervejs vil børnene blive inddelt i mindre grupper efter svømmeniveau samt til forskellige lege med fokus på fællesskab og sammenhold.
En camp varer 3 dage (mandag-onsdag), og afholdes i uge 27, 32 og 42.
Så vær klar til at plaske, hoppe og lege som aldrig før. Vi glæder os SÅ meget til at skabe de bedste minder sammen!
- Prisen for VandCamp dækker udover aktiviteterne en drikkedunk og en mulepose fra vores samarbejdspartner LML Sport.
- Deltagerne skal selv medbringe en madpakke. Dog kan mad købes i vores Café.
- Det er muligt at tilkøbe tidlig aflevering fra 08:00-08:45 alle dage for 50 kr.